10/5-2010...TV2 FIGHT NIGHT !

 

 

27/4-2010...Ekspert: Kessler går hele vejen!

Selvtilliden sprøjtede nærmest som små svedperler ud af Mikkel Kessler, da han sent lørdag aften vandt over britiske Carl Froch

Triumfen betød, at den danske bokser igen følte sig favoritværdig i Super Six-turneringen. En holdning, som TV 2 sportens Fight Night-ekspert tilslutter sig.

"Inden turneringen havde jeg Kessler og Andre Ward som favoritter, men efter Kesslers nederlag til Ward, var jeg meget i tvivl om han kunne gå hele vejen. Men efter den verdensklasseindsats mod Froch, er han igen tilbage i favoritrollen," siger Brian Mathiasen til tv2.dk.

Kan blive endnu bedre

Bokse eksperten mener dog, at Mikkel Kessler fortsat kan udvikle sig i ringen.

"Kessler boksede sin bedste kamp nogenside lørdag og med fem måneder til næste kamp, er jeg sikker på, at han kan blive endnu bedre," pointerer Mathiasen, som føler, at det var en helt ny Kessler han så i Herning i weekenden.

"Mange sagde, at de så den gamle Mikkel Kessler, men jeg vil snarere sige, at jeg så en ny Kessler. Han havde lige præcis fået rettet de fejl, som han begik mod nederlaget til Ward. Bevægelser i overkroppen, så han ikke var så nem at ramme. Og meget vigtigt: Han slog ikke udelukkende efter hovedet, hvor det er svært at ramme, da Froch er meget hurtig og bevægelig i overkroppen," pointerer bokseeksperten.

foto: Scanpix, Fra TV2.dk 27-04-10 af: Miriam Kjer

25/4-2010...Kessler vs. Froch !

 

 

Kilde: tv2.dk

 

-          Hvad synes du om Froch’s udmeldinger bagefter? (følte sig snydt)

Jeg syntes at det er beklageligt at Froch lejren kommer med de undskyldninger, og mente at de havde vundet kampen.

Jeg havde 3 omgange, som jeg scorede lige, men dem må Froch da gerne få. Og så havde jeg en omgang som han vinder klart. Så det bliver højst til 4 omgange til Froch, og så havde jeg til gengæld 8 sikre omgange til Kessler. Så på mit scorecard har jeg 116-112 til Kessler.

 

-          Hvilken Mikkel Kessler så du i ringen?

Mange sagde at de så den gamle Mikkel Kessler tilbage i ringen, men jeg vil snarere sige at jeg så en ny Kessler. Han havde lige præcis fået rettet de fejl, som han begik mod nederlaget til Ward. Bevægelser i overkroppen, så han ikke var så nem at ramme. Og meget vigtigt: Han slog ikke udelukket efter hovedet, hvor det er svært at ramme, da Froch er meget hurtig og bevægelig i overkroppen. Kessler slog mange slag til kroppen, og kunne derefter også slutte kombinationerne af med et slag til hovedet. Kessler boksede sin bedste kamp nogensinde, og med fem måneder til næste kamp, er jeg sikker på at han kan blive endnu bedre. Tillykke til Mikkel Kessler og hans team, og tillykke til dansk professionel boksning.

 

-          Hvordan ser du hans mulighede mod Allan Green og videre i turneringen?

Jeg startede inden tourneringen med at udtale, at jeg havde Mikkel Kessler og Andre Ward som favoritter til at vinde super six. Men efter Kesslers nederlag til Ward, var jeg meget i tvivl om han kunne gå hele vejen. Men efter den verdensklasse indsats mod Froch, så er han igen tilbage i favoritrollen som vinder af Super Six World Boxing Classic.

BRAVO Kessler

22/3-2010...Super Six World Boxing Classic kamp fra Detroit, USA!

”King” Arthur Abraham vs. Andre ”The Matrix” Dirrell

Direkte på TV2

Lørdag nat 27/3 kl.1:20
Kommentatorer: Morten Ankerdal og Brian Mathiasen

4/12-2009...Boksestævne i Lindholm aflyst !

Boksestævnet, hvor Reda Zam Zam`s comebackkamp skulle finde sted, er aflyst/udsat.Kim Poulsen skulle også havde været i ringen ved Osaga Promotion stævnet. Der arbejdes på en dato i nærmeste fremtid.

28/11-2008...Reda Zam Zam Klar Til Comeback!

Den danske professionelle bokser Reda Zam Zam er, efter næsten tre års fravær fra ringen, klar til at gøre comeback. Den 29 årige tidligere WBA Interkontinental mester har ikke bokset siden han i marts 2007, på tærsklen til en VM kamp, blev knockoutet af Carlos Donquiz i Parken i København, men d. 4. december i Solsidehallen i Aalborg forsøger han igen at få karrieren tilbage på rette spor ved et stævne arrangeret at Osaga Promotion.

Inden den lange pause blev det til 23 sejre i 24 kampe for Zam Zam, der i øjeblikket ikke er tilknyttet nogen fast promotor. Forskellige faktorer har gjort at han først nu er klar til et comeback der uden tvivl vil blive hilst velkomment af danske boksefans.  

Zam Zam deltog sidste år i en TV udsendelse på TV2 (LPS) hvor der blev rejst tvivl om hans sundhed efter en hjernescanning. Der blev opdaget en hvid plet på scanningsbillederne, men Zam Zam føler at udsendelsen var klippet sådan sammen at et forkert billede blev tegnet af hans situation, og at han nærmest blev stemplet som hjerneskadet. 

Zam Zam fik derfor tidligere i år foretaget endnu en hjernescanning, samt en grundig neurologisk undersøgelse, og har nu to specialisters ord for at den hvide plet betragtes som ubetydelig, og at der ikke er noget i vejen for at han genoptager sin boksekarriere. 

På grund af hvad Zam Zam føler er et anstrengt forhold til Dansk Professionelt Bokseforbund har han ansøgt om, og fået, licens hos Bund Deutscher Berufsboxer (BDB) i Tyskland med henblik på senere at bokse hovedparten af sine kampe i udlandet. 

”Reda glæder sig til at komme i ringen igen. Han har papir på at han roligt kan bokse, og han opfylder alle krav stillet af sundhedsstyrelsen og justitsministeriet, ligesom han er blevet godkendt og licenseret af et af Europas største og mest respekterede forbund, så der er ingen grund til at han ikke skal have lov til igen at forfølge sin drøm om at blive verdensmester”, udtaler Zam Zam´s rådgiver Henrik Risum. 

”Vi er ikke interesseret i noget ”opgør” med DPBF, og håber de vil respektere at Reda ønsker at have licens et andet sted. Under alle omstændigheder har Reda gjort hvad DPBF selv tidligere har offentliggjort er nødvendigt for at han kan bokse igen (LÆS HER), nemlig at få specialisters ord for at det er forsvarligt, og det har jeg i dag sendt dokumentation for til DPBF formand Jesper D. Jensen da det jo er DPBF der sanktionere stævnet i Aalborg”.  

Henrik Risum understreger at han ikke har nogen økonomisk interesse i Zam Zam´s comeback, men at han blot som ven af bokseren hjælper ham med at komme tilbage i ringen: 

”Det er vigtigt for mig at folk forstår at jeg på ingen måde er involveret af økonomiske grunde, men at jeg har kendt Reda i lang tid og syntes han fortjener en ny chance. Han har et fantastisk potentiale, men hvis ikke han var blevet godkendt af specialister så ville jeg som den første råde ham til at holde sig væk fra ringen efter den sag der heldigvis i virkeligheden var en storm i et glas vand”. 

Zam Zam´s modstander i Aalborg bliver offentliggjort inden længe. 

9/11-2009... Brian Mathiasen bokseekspert kommentator på TV2!

Den professionelle boksetræner Brian Mathiasen har indgået aftale med TV2, og skal arbejde som bokseekspert kommentator under stationens dækning af den store Super Six World Classic turnering, som har deltagelse af: Mikkel Kessler, Carl Froch, Arthur Abraham, Andre Dirrell, Jermain Taylor og Andre Ward.

Mathiasen har tidligere kommenteret for en anden TV station, blandt andet Mikkel Kesslers VM kamp mod Markus Beyer, og glæder sig meget til de opgaver han nu står over for.

”Jeg ser utrolig meget frem til samarbejdet med TV2 og kommentator Flemming Toft. At kommentere boksning er en stor fornøjelse for mig, og det er en endnu større fornøjelse, og udfordring, når det drejer sig om absolut verdensklasse boksning som i Super Six turneringen”, udtaler Mathiasen. 

27/10-2009... Politikerne slog bokserne!
204 århusianere lod sig registrere, da politikere og boksere konkurrerede om at skaffe flest indsamlere til Dansk Flygtningehjælps landsindsamling søndag 8. november... Læs hele artiklen.
29/9-2009... PRESSEMEDDELELSE!

Kan politikerne slå bokserne? 

 Fotograf www.henrik-hviid.dk

Søndag den 8. november er der landsindsamling til fordel for Dansk Flygtningehjælp. I Århus konkurrerer tre hold af byrådspolitikere, ungdomspolitikere og boksere om at skaffe flest indsamlere til dagen.  

Hvem kan skaffe flest indsamlere til Dansk Flygtningehjælps indsamling i Århus den 8. november? Det konkurrerer to hold århusianske politikere om ved et telearrangement den 25. oktober. Modstanderne er et hold byrådsmedlemmer med borgmester Nicolai Wammen i spidsen og et hold ungdomspolitikere fra forskellige partier. For at skabe lidt ekstra kampgejst – og ikke mindst flere indsamlere – er også bokseklubben BM-Boxing i Viby inviteret med til konkurrencen. Deres holdanfører er den professionelle boksetræner Brian Mathiasen.

Ringer til deres netværk

De tre hold, byrødderne, ungdomspolitikerne og bokserne, vil søndag den 25. oktober samles hos telemarketingfirmaet TM Partner, der har stillet lokaler og telefoner gratis til rådighed. Her vil de ringe rundt til deres netværk af kollegaer, familie og venner for at hverve indsamlere, og det hold, der efter tre timer har hvervet flest indsamlere til den 8. november, går af med sejren. Præmien består udelukkende af æren. Det handler først og fremmest om at støtte den gode sag.  

Tre millioner ekstra

Borgmester Nicolai Wammen har tidligere år stemt dørklokker som indsamler for Dansk Flygtningehjælp, og i år er han altså med til selv at hverve indsamlere. Ifølge Dansk Flygtningehjælp er antallet af indsamlere vigtigt for det endelige resultat.”Sidste år skaffede vi cirka 70 indsamlere i Århus ved et lignende ringearrangement, og på landsplan gav arrangementet vores bedste vurdering cirka tre millioner kroner ekstra til indsamlingen - altså penge, der alene blev samlet ind af de indsamlere, som blev hvervet via rundringning. Derfor er vi utroligt glade for, at politikerne og bokserne stiller op,” siger Berit Jessen, teknisk koordinator for Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling i Århus.

Alle kan samle ind

Alle over 18 år kan tilmelde sig som indsamlere på www.flygtning.dk . Landsindsamlingen foregår fra kl. 11-14. Det tager to til tre timer at gå en indsamlingsrute, og man kan forvente at få omkring 1.000 kr. i indsamlingsbøssen. Den bliver åbnet i et pengeinstitut, hvor indsamlerne får deres personlige resultat og et diplom som tak for indsatsen.

Temaet for årets indsamling er flygtningekvinder, fordi de er en særlig sårbar og udsat gruppe i konfliktområder, hvor voldtægt og andre overgreb ofte anvendes systematisk, men får kvinderne hjælp og ressourcer, viser undersøgelser, at de investerer dem i familien. Så hjælper man kvinderne, hjælper man hele familien.  

Yderligere information om ringearrangementet den 25. oktober og landsindsamlingen den 8. november kan fås hos Berit Jessen fra Dansk Flygtningehjælp på mail beritjessen@gmail.dk

Borgmester Nicolai Wammen (S), ungdomspolitiker Liv Holm Andersen (R) og professionel boksetræner fra BM-Boxing Brian Mathiasen står i spidsen for de tre hold, der konkurrerer om at skaffe flest indsamlere til Dansk Flygtningshjælps landsindsamling den 8. november.

Byrådsholdet
Nicolai Wammen, S
Claus Thomasbjerg, SF
Jacob Bundsgaard Johansen, S
Rabih Azad-Ahmad, R
Laura Hay, V
Henrik Vestergaard, V
Marc Perera Christensen, K

Holdet af ungdomspolitikere

Liv Holm Andersen, R
Andreas Albertsen, SF
Anders Vititsen, DF
Klaus Bach, R
Lotte Cederskjold, S
Niel Christensen, K
Sarah Victoria Bruun, EL

Henrik Arens, V

Bokseholdet fra BM-Boxing

Brian Mathiasen
Samt hans professionelle boksere:
Kim Poulsen
Mads Larsen
Reda Zam Zam


Ved Dansk Flygtningehjælps landsindsamling i november 2008 blev der samlet 14,2 millioner ind. Pengene gik blandt andet til:

- 1100 skolesæt til irakiske flygtningebørn.
- Stole, borde og tavler til fire skoler for flygtningebørn i Kosovo.
- Basal nødhjælp, fra vand og mad til madrasser og kogegrej, til krigsflygtninge i Sri Lanka.
- Husly til 1.500 flygtningefamilier i Kenya, herunder genopbygning af brønde og
   uddeling af kogegrej,såsæd og redskaber.
- Akut nødhjælp til særligt sårbare grupper som kvinder og børn i det krigshærgede Congo.

8/6-2009... Læs alt om det store stævne i Horsens (klik på billedet) !
 
12/5-2009... PRESSEMEDDELELSE : Fightnight Horsens, 19 juni 2009!
Læs hele pressemeddelelsen her
24/4-2009... Så er der igen flere guldkorn i Wollers Neutrale Hjørne !
  For at få den første farvede sværvægter i 22 år i stilling som udfordrer, måtte Joe Louis dubiøse manager duo Roxborough og Black indgå en aftale med Mike Jacobs for at få brudt Madison Square Garden organisationen ledet af Jimmi Johnston vippet af pinden. Johnston var på mange måder en skidt karl med uhe.....  Læs det hele her
18/3-2009... Stig Tøftings nye familie!

Se hele artiklen her!

 
6/3-2009...   Information!
Stig Tøftings Bokseshorts fra ”kampen” mod Sidney Lee og træningshandsker med autograf, kan nu købes på www.qxl.dk

23/2-2009... Pinlig indsats af Sidney Lee i showkampen mod Stig Tøfting!

Show-wrestleren Sidney Lee var en farce i en boksering i lørdags i KB Hallen. Hvis man melder sig til en boksekamp, skal man regne med at man slår på hinanden, og det lod til at Lee ikke var forberedt på det. Pudsigt nok har han en kat, som han kalder for PUSSY! Så man må sige, at æblet falder ikke langt fra stammen.

Foran omklædningsrummet inden kampen hilste Stig på Sidney, og kyllingebryderen sagde til Tøffe ”Det bliver bare stille og roligt, ikk`”, og Stig svarede: Nej da, vi giver den da fuld gas selvfølgelig.

Se ”kampen” her.

Se envidere: Sidney Lee om nederlaget til Stig Tøfting

 

20/2-2009...   Fra alle os til alle jer!

 

18/2-2009... Kim Poulsen har fået ny hjemmeside!
 

Klik dig videre her til Kim Poulsens nye hjemmeside.

www.kim-poulsen.com

 

17/2-2009... Stig Tøfting klar til kamp!

Efter en uges træningslejr i Tyrkiet med Randers FC, er Stig Tøfting tilbage i fitnessdk i Viby hos boksetræner Brian Mathiasen.

Stig har netop veloverstået sparring mandag og tirsdag, og nye sparringspartnere venter onsdag og torsdag, inden træningen trappes ned fredag.

Tøfting bokser i KB Hallen på lørdag en showkamp mod wresleren Sidney Lee.

Tøfting og Mathiasen slår begge et slag for henholdsvis:

De kraftramte børn på Skejby sygehus og de fattige boksere i bokseklubben Transfix ABC Mombasa, Kenya www.transfixabc.com 

Der vil være åben træning for pressen torsdag kl.13:30

14/02-2009... Kim Poulsen bokser i Berlin!

Kim Poulsens næste kamp bliver i Berlin den 5. april, fortæller manager Henrik Risum. Der er endnu ikke udpeget en modstander, men kampen skal bokses over 6 omgange.

"Kim fik en relativt stor udfordring sidst mod WBU I/C mesteren Nuzgar Margvelashvili, og jeg er ikke sikker på, at vi kan skaffe en lige så skrap modstander denne gang. Der er mange faktorer at tage hensyn til, men jeg tror på at lave kampe med et formål, kampe der kan udvikle bokseren på den ene eller anden måde, så forhåbentlig kan vi skaffe en modstander, der kan udfordre Kim," siger Henrik Risum.

Kim Poulsen har i mellemtiden sparret med bl.a. Christian Bladt, så han har holdt sig i form, men han er ikke helt glad for den lange pause siden sidste kamp.

"Når vi når til den 5. april vil der være gået lidt over fire måneder siden Margvelashvili kampen, og det er selvfølgelig ikke ideelt med så langt mellem kampene. Men når jeg ser på, hvor lang tid de fleste danske professionelle må gå uden at få kampe, så skal jeg nok ikke klage," siger Poulsen, der lige er fyldt 22 år.

Her er lidt nye billeder fra Kim Poulsens træning hos Brian Mathiasen

http://www.youtube.com/watch?v=SeE9zMTIVTI

http://www.youtube.com/watch?v=fikOlPfWZHw

10/02-2009... Stig Tøfting i boksekamp!

Den tidligere fodboldlandsholdsspiller, Stig Tøfting, debuterer som bokser lørdag 21. februar i KB Hallen i København.

Tøfting skal op mod det danske ikon og  ”wrestler” Sidney Lee, som for et par år siden var med i DR2`s ”Blod, sved og springskaller”.

Stig Tøfting har de seneste fire uger trænet hos den professionelle boksetræner Brian Mathiasen i fitnessdk i Viby., hvor han bl.a. har sparret med den professionelle bokser Kim Poulsen. Tøfting er søndag eftermiddag på vej til Tyrkiet, hvor han skal med Randers FC`s superligahold på træningslejr i en uge. Tøfting har lovet boksetræneren, at boksetræningen bliver holdt ved lige, så den sidste uge kun bliver sparring og afpudsning at de sidste teknikker.

Stævnets hovedkamp er mellem de to verdensberømte pokerspillere Gus Hansen og Theo Jørgensen.

29/11-2008... Kessler vs Larsen bliver aldrig en realitet!

Jeg tror ikke på at kampen bliver bokset. Begge boksere ved, at det vil være den største kamp på dansk grund nogen sinde, og dermed også en lukrativ kamp for begge boksere. Men jeg tror at økonomien vil blive den spænde ben for at lave denne kamp.

Mogens Palle har tilbudt Mikkel Kessler 10 millioner kr. for kampen, og det har åbenbart ikke været nok for Kessler. Og så har jeg hørt at Mads Larsen forlanger den samme purse som Kessler. Og ene og alene af de store honorarer, tror jeg ikke på, at kampen bliver en realitet.

Ærgerligt for de danske boksefans, der i disse tider ikke ligefrem bliver overdænget med boksning.

Klik her for at læse to artikler fra lokale medier om Brian Mathiasens ophold i Mombassa.

Artikel 1 fra Coastweek

Artikel 2 fra Eastandard

18/12-2008...   På besøg i bokseklubben i Mombasa

Boksetræner Brian Mathiasen og hans kæreste og amatørbokser, Helle Kristensen er netop kommet hjem fra en tur til Mombasa i Kenya. Boksetræneren har i 4 ½ år har sponsoreret en fattig bokseklub som hedder Transfix ABC. Her skriver han om sine oplevelser. Læs her

29/11-2008... God skalp for Poulsen!

Kim Poulsen debuterede onsdag i sin nye tungere vægtklasse (letvægt), med en sejr over Nugzar Margvelashvili (16-4) fra Georgien.

Nugzar var Poulsens elvte kamp som professionel, og samtidig også den største udfordring til dato. Kim styrede begivenhederne fra første sekund og vandt klart åbningsrunden. Men den gode start blev ikke helt fulgt op i samme tempo i de efterfølgende omgange. Georgieren fandt hurtigt ud af, at han ikke kunne følge med Kims hurtige hænder og benarbejde, og allerede i tredje omgang begyndte han at lave klovnenumre og ikke mindst ”dirty tricks” med blandt andet at slå i nakken, slå efter break og slå med skulderen, som han også midt i kampen fik en advarsel for. Den uortodokse og akavede stil passede ikke Poulsen, og det blev til tider lidt for meget stilstand og for meget forsigtig boksning fra Kims side. Sejren på 58-55 i Kims favør, var der ikke noget at diskuterer om, men dog med alt for lidt temposkift.

”Man kan selvfølgelig ikke være særlig meget utilfreds med Kims indsats, når han er oppe mod sin største test nogensinde, og vinder kampen. Men når jeg ved hvor god Kim er, og hvor meget han kan, så er jeg ikke beskeden, når jeg forlanger mere af ham”, siger en hud ærlig træner Brian Mathiasen, og tilføjer ”Kim har haft sin oplæringsperiode med korrekt matchede modstandere af diverse ”journeymen”, og nu bliver han testet lidt efter lidt i samråd med manager Henrik Risum”.

Så derfor venter der flere spændende og hårde kampe i fremtiden for Kim Poulsen.

14/11-2008...   Stor Udfordring Til Kim Poulsen I London!

Den 21-årige danske professionelle bokser Kim ”Golden Boy” Poulsen kommer på en kæmpe udfordring når han onsdag d. 26. november, på det fashionable Cafe Royal i London, møder den regerende WBU Interkontinentale mester i letvægt Nugzar Margvelashvili fra Georgien.  

Kampen gælder ikke Margvelashvili´s titel, men bokses over seks omgange og arrangeres af Mayfair Sporting Club i samarbejde med Risum Boxing.

Mens Poulsen blot har bokset ti kampe med bar overkrop (9 sejre og ét kontroversielt nederlag til franske Tony Jourda som han senere revancherede), så har georgieren været i ringen dobbelt så mange gange som professionel hvor det er blevet til seksten sejre og blot fire nederlag (16-4, 6 KOs). De tre af nederlagene var på skader mod nogle af de bedste i Europa. 

Margvelashvili vandt WBU Interkontinental titlen i november sidste år da han udraderede den lokale skotske helt Barry Hughes i Glasgow, og Poulsens manager Henrik Risum mener da også at det kan blive svært for hans bokser at trække sig sejrrigt ud af opgøret: 

”Margvelashvili er en rigtig dygtig og hårdfør bokser, og jeg forventer at det bliver en meget lige, svær og spændende kamp. Men naturligvis tror jeg på Kim, og vi mener det er det rigtige tidspunkt for ham at få en stor udfordring og forhåbentligt bevise at han er en af de boksere der skal tegne fremtiden for dansk professionel boksning når Mikkel Kessler om nogle år takker af. Men det bliver nervepirrende, det er jeg ikke i tvivl om”, udtaler Risum.  

Poulsen forbereder sig hos træner Brian Mathiasen i Viby ved Århus, og sparrer bl.a. med WBO Interkontinental mesteren Christian Bladt. Han glæder sig meget til kampen, og er opsat på at understrege sit potentiale: 

”Jeg er lykkelig for at få en så stor udfordring. Det bliver en svær kamp, men jeg ved hvad jeg kan, og han skal være meget god for at besejre mig. Hans rekordliste fortæller at han har rutinen på sin side, og han har et par gode sejre og har bokset tre titelkampe og bl.a. besejret Hughes, men jeg tror på at jeg trods alt er en bedre bokser, og jeg har trænet utrolig hårdt op til kampen. Det tror jeg i sidste ende vil gøre udslaget, og jeg er klar til at give alt hvad jeg har i mig d. 26.”.

10/11-2008... Spend Abazi shorts kan blive dine!

Du kan nu vinde disse shorts, som Spend Abazi havde på, da han boksede sine første 17 kampe. Det var disse shorts, som kendetegnede den første halvdel af Spend´s karriere, hvor han boksede for Anders Vester, og siden hen skiftede til Team Palle.

Hvis du vil være med i lodtrækningen om Spend Abazi`s bokseshorts, skal du blot svare på nedenstående spørgsmål og sende svaret til: brian@bm-boxing.dk

Hvad hedder den mand, som har trænet Spend i hele hans karriere?

7/11-2008...   and the winner is!

Konkurrencen om Allan vesters poncho blev afsluttet den 1. November, og blev vundet af Sammy Tahhan fra Hadsten, TILLYKKE.

Og det rigtige svar er selvfølgelig: Poul Knudsen.

Næste boksesouvenir kommer på mandag.

29/10-2008... Kim Poulsens næste kamp programsat!

Risum Boxing har nu offentliggjort at Kim Poulsen (9-1) bokser sin elvte kamp som professionel d. 26. november på det fashionable Cafe Royal i den engelske hovedstad London. Modstanderen er endnu ikke udpeget til 21-årige Poulsen, der bokser for femte gang i London, men manager Henrik Risum håber at kunne sætte navn på denne inden for de næste par uger da der er flere muligheder i spil.

Poulsen er i fuld gang med træningen hos Brian Mathiasen, og skal blandt andet forberede sig med sparring med WBO Interkontinental mesteren Christian Bladt der selv skal i ringen d. 28. november i Italien hvor han forsvarer sin titel mod Sven Paris.

Hvis alt går vel i London, håber Risum Boxing at kunne sende Poulsen i ringen igen allerede i december, men det er stadig noget usikkert om dette kan lade sig gøre.

24/10-2008... Vester poncho kan blive din!

Denne poncho som Allan Vester bar i sin ringwalk til hans til dato vigtigste kamp kan nu blive din.

Det var i Århus stadionhal den 23. februar 2001, hvor Vester boksede kvalifikationskamp mod George Scott om at blive nr.1 på IBF`s verdensrangliste, og dermed retten til at møde den amerikanske verdensmesteren Zab Judah. Allan Vester vandt på point efter 12 spændende omgange, og boksede sin bedste kamp til dato.

Det eneste du skal gøre for at deltage i lodtrækningen er at svare på nedenstående spørgsmål, samt skrive dit navn og adresse, og maile svaret til:

brian@bm-boxing.dk

Hvem er Allan Vesters træner nu?

15/10-2008... ”Jambo Mister Brian 3” på youtube !

Jesper Elming`s tredje afsnit af den kenyanske bokser Dennis Odhiambo og Brian Mathiasen, som blev vist i LPS på TV2 torsdag 9. Oktober.

Klik Her!





 

 

10/10-2008... Wollers Neutrale hjørne!
Det er altså ikke nemt at være boksefan i Danmark. Der sker ikke nogen verdens ting. Mikkel Kessler står til at møde Danilo Häussler i et forsvar af WBA titlen om kun godt 14 dage, men man har sådan en underlig følelse af at det ikke bliver til noget. Ud fra de tilgængelige oplysninger er der ikke nogen tvivl om at Team Palle har fat i den lange ende i sagen om betalingen. Da purse offerne blev indgivet var WBAs regler at det var nettobetaling, det kan man ikke lave om på bagefter.
Klik HER, for at læse mere!
8/10-2008... Brian Mathiasen & Dennis Odhiambo i LPS !

SE Jesper Elming`s tredje dokumentar program om Brian Mathiasen og  hans afrikanske ”søn” Dennis Odhiambo, som til daglig bor i Mombasa, Kenya.

LPS Torsdag 9. Oktober kl.22:45 på TV2

 

7/10-2008... Dennis Odhiambo til Commonwealth mesterskaberne!

Den kun 17 årige Dennis Odhiambo rejser på onsdag den 8. oktober til Indien for at deltage i Commonwealth mesterskaberne, som starter på fredag.

Han har i de sidste tre uger været på træningslejr i Nairobi. Dennis blev udtaget efter han på fornemste vis vandt det kenyanske junior mesterskab i 68 kilo klassen i august. Ved den lejlighed vandt han alle 3 kampe, og i finalen stoppede han sin modstander før tid. Den overbevisende indsats ved de kenyanske mesterskabet udløste straks en billet til Commonwealth mesterskaberne for juniorer i Indien, hvor kun 4 mand er fra Kenya.

”Det bliver utrolig svært for Dennis at vinde noget til et Commonwealth mesterskab, da han stadig er under en udviklingsproces. Dennis har trænet hos mig i en måned denne sommer, og hans fremgang har været enorm. Men han har stadig meget at lære. De britiske drenge som kommer til turneringen er utrolig stærke og har mange flere kamp, og så har de trænet målrettet mod dette i meget lang tid. Men bare det at deltage i en stor turnering som denne, og komme til et andet land og bokse, giver Dennis en god rutine”, siger en stolt plejefar Brian Mathiasen.

Se i øvrigt LPS snarest, hvor TV2`s fremragende reporter Jesper Elming igen har fulgt Brian og Dennis i Danmark.

23/9-2008... Brian Mathiasen i ”Nærbillede”!
Nærbillede er et ugentligt portræt-program, hvor du kommer helt tæt på en kendt og aktuel østjyde. Se Brian Mathiasen i ugens nærbillede fra 16/9 2008 Klik Her!
 
8/9-2008... Wollers Neutrale hjørne!
Oscar de la Hoya har i et stykke tid set sig om efter modstanderen til, hvad der formodentlig bliver, hans afskedskamp. Nu har man løftet sløret for navnet, som er filippineren Manny Pacquiao, og det navn er blevet modtaget med meget blandede følelser. Efter de første oplysninger skal kampen bokses i weltervægt på 147 lbs.

Klik HER, for at læse mere!
3/9-2008... Succes til Dennis Odhiambo!
Det unge talent fra bokseklubben Transfix i Mombasa, Kenya, vandt i sidste weekend det kenyanske mesterskab for juniorer. Han boksede tre kampe, og i finalen stoppede han sin modstander. Mesterskabet medførte også, at han nu er udtaget til Commonwealth mesterskaberne, som afholdes i oktober. Dennis Odhiambo, som sponsoreres af Brian Mathiasen, har i sommers boet hos Brian i en måned, hvor han trænede seks gange om ugen sammen med de professionelle boksere. ”Dennis har udviklet sig dag for dag, og den måned han var her, har været helt fantastisk” udtaler en yderst tilfreds Brian Mathiasen.

Se i øvrigt LPS i denne måned, hvor journalist Jesper Elming igen har fulgt Dennis og Brian.

3/9-2008... Artikel om Brian Mathiasen
Brian Mathiasen har gennem de sidste 10 år, slået sit navn fast som landets måske bedste boksetræner for professionelle boksere. Hans vej dertil har dog været alt andet end traditionel og det har han måtte høre for.

Klik HER, for at læse hele Tue K. Trnka's artikel!
27/8-2008... Mini interview med Allan Vester!
Den tidligere EM og VM udfordre Allan Vester bokser sin kamp nummer 35 (27-6-1) den 5. september i Karlstad, Sverige, hvor modstanderen bliver den 31 årige Pascal Kimaru Bruno fra Nairobi, Kenya. Bruno har en rekordliste på 11 sejre, 13 nederlag og 2 uafgjorte. Et af nederlagene kom til danske Christian Bladt den 16-3-2001 i Lemvig, Hvor kenyaneren tabte på point efter 6 omgange. Allan Vester kan ikke huske Pascal Bruno fra kampen mod Bladt, men han er dog sikker på at han vil vinde alle de fire runder, som kampen er programlagt til. Vester oplyser yderligere at der allerede er fastlagt en kamp mere for ham inden udgangen af 2008, og der satses på et stævne i november. Om det bliver i Danmark vil han dog ikke røbe, men blot at det bliver med en spændende matchning. Allan træner seks gange om ugen sammen med hans træner Poul Knudsen fra Randers. Nogle gange kører jeg op til Poul, ellers kommer han herned til Århus, og de dage vi ikke træner sammen, slår jeg sandsæk nede i kælderen på mit arbejde (Allan arbejder på en institution som hedder ungecenter Eghøj i Århus, Red.) Når man minder Vester om kampen mod

Eamon McGee, fniser han og siger at den kamp er han ikke specielt stolt af. Til den kamp trænede jeg kun en måned, og skulle tabe mig 10 kg på den måned. Jeg var ikke i form og den hurtige slankekur havde suget for meget ud af mig. Og derefter lover Allan aldrig at tage nogen kamp uden at være 100 % klar til kamp. Da Allan til sidst bliver spurgt om hvad hans ambitioner er med de har såkaldte opvarmnings kampe, siger han med en vis bestemthed i stemmen (”Jeg bokser kun for igen at komme på Europa eller verdensranglisten, og derefter få en EM eller VM kamp, det kunne jeg virkelig godt tænke mig at prøve igen”)