I lørdagens kamp i Super-Six vand Andre Ward som forventet over Allan Green, men at det gik så let med tre gange 120-108 var lidt overraskende. I alle kampens faser var Ward overlegen og en sikker på en plads i semifinalerne. Man kan med mange mulige resultater i de tre sidste kampe for at finde de fire semifinalister. Mit to sikre bud er at Ward slår Dirrell på points og at Kessler stopper Allan Green. Jeg er meget i tvivl om hvem der vinder den sidste kamp mellem Arthur Abraham og Carl Froch. Begge skal vende tilbage efter deres første nederlag, og det vil vise sig hvordan de kan håndtere det. Indtil nu er de ikke overbevisende. Abraham jamrer over at Dirrell spillede komedie og snød ham for en knock out sejr, magen til vrøvl skal men lede længe efter. AA slog på en mand der tydeligt var i gulvet, og der er kun en straf og det er omgående diskvalifikation. Vi må håbe at han har lært lektien, en god bokser som Terry Norris tabte på tåbelig måde tre gange på foul i kampe han let skulle have vundet. (Vi danskere skal heller ikke smide for meget med sten. Den gamle kriger Waldemar Holdberg nåede at blive diskvalificeret otte gange i karrieren.) På den anden side skal Carl Froch til at forholde sig til et pointnederlag, og det er han ikke god til. Han er en jammerkommode der bliver ved med at påstå at han blev snydt for en sejr på udebane. Hvis han virkelig har sagt det han bliver citeret for har han virkelig et problem. Sidst jeg så kampen igennem gav jeg ham kun tre omgange. Jeg siger ikke på nogen måde at han blev udbokset. En del af omgangene var tætte, men hvis en hel stribe omgange går samme vej, kommer sejren pludselig til at lyde stor. Som eksempel kan jeg nævne at Christian Bladt synes at Reda Zam Zam fik en alt for stor sejr over ham i deres kamp for fem år siden. Her var det også et tilfælde af at en hel stribe tætte omgange gik samme vej og fik cifrene til at lyde som udboksning.

Tilbage til Super-Six. Hvis ikke der sker noget sensationelt som at Dirrell knock outer Ward og Green stopper Kessler må de fire semifinalister hedde: Kessler, Ward, Abraham og Froch.

På undercarted til Ward – Green var der en af de sædvanlige halvkomiske titelkampe. Mark Tucker vandt WBA NABO Youth light heavyweight titlen ved at besejre Billy Bailey over otte omgange. Tucker havde besvær med en snæver pointsejr, men det var da godt at han vandt for hans modstander med tilnavnet ”The Billy Goat” var 32 år. Selv føler jeg mig da også ung endnu, men at bokse om en Youth titel i en alder af 32 år er nok lige at stramme den.  

Hvis man føler trang til at skifte job og blive selvstændig er mit forslag at man laver en fabrik for mesterskabsbælter. Der er basis for stor eksport til Tyskland, hvor der i øjeblikket er masser at titelkampe. Mange af dem på meget pinligt grundlag. For en uge siden vandt i Kiel Hamid Rahimi den ledige Global Boxing Council Intercontinentale mellemvægtstitel ved at stoppe Andy Thiele i 11. omgang. Andy Thiele var inden kampen 1-9-1. For at gøre det endnu værre boksede Andy Thiele for to måneder siden også om Global Boxing Council mellemvægtstitlen, den var også ledig.

I lørdags var der også et stævne i Tyskland med ikke færre end fire titelkampe, alle om ledige titler. Jeg misunder ikke tilskuerne at de får set noget boksning, men det kan blive for pjattet. Den vidt berejste englænder Ashley Theophane vandt IBO International titlen i weltervægt over en af de lokale der var 7-1-1. Det var kun en majority decision, så Theophane var nok ikke inviteret for at vinde. Efter kun 5 fire omganges kampe havde Islam Vadelgov kvalificeret sig til en titelkamp og han vandt Global Boxing Councils titel ved at stoppe Thomas Hengstberger i ottende omgang. Helt fint, men Hengstberger var altså 14-27-3 og havde tabt sin sidste kamp til en mand der var 0-7. Rachid Karimov vandt Global Boxing Councils intercontinentale titel ved at besejre Michal Bilek der havde tabt sine sidste seks kampe.

Den sidste titel er næsten den sjoveste. Global Boxing Councils melemvægtstitel, som nærmest bor i Burghausen i Bayern. Først vandt Florian Wildenhof (4-0) den ledige titel ved at besejre Victor Dick (2-3). Efter et succesfuldt titelforsvar mod Ismael Altintas (3-3-2), mistede Wildenhof titlen da han blev stoppet af Mamadou Thiam. Thiam er jo et kendt navn i Danmark med kampe mod Evans Ashira og Michael Rask og han har haft nogen succes i sit sidste come back, bare han ikke bliver matchet for hårdt.  Thiam havde åbenbart ikke noget at bruge titlen til, for et halvt år senere vinder Rodolfo Magno den ledige titel ved at besejre Andy Thiele (se ovenfor). Bare to måneder senere er titlen ledig igen og hjemme i Burghausen vinder Florian Wildenhof titlen igen ved at stoppe Yuri Zaytzev (3-2-1).

Så er der trods alt mere kød på EBU titelkampen på lørdag i Odessa i Ukraine. Christian Bladt ved vi hvad står for og Victor Plotnikov er 23-1 med kun et hæderligt pointnederlag over 12 omgane til Jackson Osei Bonsu. Plotnikov har angiveligt sagt at han vil angribe og presse Christian, og jeg er overbevist om at det synes Christian er en rigtig god ide – Han kan da bare komme. Det er svært at tro på en sejr til Christian i Ukraine, men han har før vist at ting kan lade sig gøre så, pøj-pøj. Hvis Christian får et hæderligt nederlag, en god rejse og en pæn betaling lever han nok også med det.

For nyligt blev der rejst debat om et hjørne kan stoppe kampen ved at kaste håndklædet i ringen. Det accepteres de fleste steder, men det er en farlig praksis for kamplederen kan i kampens hede ikke være sikker på hvor håndklædet kommer fra. En kamp i England blev for nogle år siden stoppet af kamplederen fordi der kom et ”håndklæde” i ringen. Det viste sig at være en hvid T-Shirt der blev kastet ind af en tilskuer. Kamplederen stod ved afgørelsen med begrundelsen at han var ved at stoppe kampen alligevel. Det helt korrekte er efter min mening at sekundanten stiller sig op med tovene og svinger med håndklædet så kamplederen tydeligt kan se hvad han mener.

For tre år siden boksede Michael Katsidis i England mod Graham Earl og helt ærligt fik Earl tæv. I anden omgang kastede Earls sekundant håndklædet i ringen, men kampleder Micky Vann smed det lynhurtigt ud igen og sagde ”Box on”. Tro det eller lad være, men med det næste slag slog Graham Earl Katsidis i gulvet. Der er nok nogen der er blevet lidt hede om ørerne, men enden blev at Katsidis kom op igen og stoppede Earl efter femte omgang. Efter denne kamp tålte Earl ikke mere slag og blev stoppet i første omgang i sine næste to kampe.

Fremragende stævne i Herning i aftes. Det er en lokalitet jeg blev meget begejstret første gang jeg var der til et Vester stævne for en del år siden. En hal med rigtig gode tilskuerpladser, gratis parkering i nærheden, pæne toiletter og masser af udenomsplads. Ølpriserne var vist moderate, men da jeg skulle køre derfra var det heller ikke så relevant. Der var masser af stemning, dramatik, knock downs og blodet fløj rundt i luften, så jeg måtte ud og tørre ansigtet efter Kasper Bruuns kamp.

Hovedkampen var det med spænding ventede come back til Rudy Markussen. Han er åbenbart ikke helt i toptræning endnu for kampen blev bokset to kilo over vægtgrænsen for supermellemvægt, men når det ikke er en titelkamp kan man frit aftale vægten med modstanderen. Tag ikke fejl af Christophe Karagoz rekordliste, han er en hård nyser og den rigtige mand til at checke Rudys ambitioner. I første omgang var det ved at gå helt galt, da Karagoz gik i gulvet for en lige venstre til kroppen, men jeg tror nu mest at det var en sjuskefejl fra franskmandens side at han ikke fik spændt mavemusklerne i tide. Han kom op og selvom Rudy var den styrende i kampen fik han ikke noget som helst forærende. I femte omgang virkede det som om Rudy begyndte at tvivle på sig selv, men efter en opsang i pausen gik han frisk til sagen i sjette omgang. Det er ikke uden humor, men lige bag mig råbte Karagoz træner ”Il e fattigue” (han er træt) og et sekund efter slog Rudy Karagoz i gulvet. Karagoz kom op igen, men Rudy sendte ham ned igen med et flot højre kryds, og så var det forbi. Trænerens tilråb kan faktisk høres på båndet. Undervejs i kampen blev jeg forbløffet over at se Rudy i perioder bokse med højre fod forrest, det har jeg aldrig set ham gøre før, men det så ud til at falde ham ganske naturligt, og et godt højre hook kommer nærmere modstanderen. Karagoz gjorde det også i korte perioder, men jeg tror mere på at det var en slags desperation.

Kim Poulsen havde en anden modstander med en rekordliste som absolut ikke fortalte hvor god han var. En af de omrejsende boksere der ikke kommer for at lægge sig ned, men bokser sin chance og ofte vinder kampen uden at få sejren på udebane. I går blev han med det samme klar over at han var over for en modstander der var ham teknisk overlegen og havde fordel af højde og rækkevidde. Derfor forsøgte Nagy at gøre kampen til en brydekamp hvor han måske kunne trætte sin modstander så meget at han kunne få sin egen nærkampsboksning til at virke. Det gik slet ikke. Når de boksede på afstand var der kun en mand i kampen, og når Nagy væltede frem blev det til noget meget rodet noget. Kim gjorde absolut sit bedste og godt hjulpet af Brians instruktioner fra ringhjørnet fik han kørt en sejr hjem på tre gange 80 – 72, bedre kan det ikke gøres med den modstander. Efter at have set kampen igen på TV synes jeg at den bliver kommenteret alt for negativt, så dårlig er den heller ikke. Man kan ikke bebrejde kamplederen noget, han prøver at få kampen til at flyde uden at blande sig hele tiden. Efter boksereglerne skal der ikke sige ”Break” fordi de to boksere står helt tæt på hinanden. Der var ikke nogen vilde nakkeslag som man sommetider ser i den slags infight kampe og heller ikke nogen grim brug af albuer. Nagy prøvede at komme ind lavt, og Kim gjorde hvad han fik besked på fra Brian: ”Ikke flyt hovedet til siden, bare tryk ham ned” og det virkede nogenlunde. Mange gange viftede kamplederen til Nagy at han skulle holde hovedet højere, jeg var til sidst ved at råbe: ”Øøh, Per han er altså ikke højere”.

Nu har jeg rost Brian to gange på hans egen hjemmeside, så bare for at vise at jeg også er objektiv får han lige en anmærkning i karakterbogen for at sende Kim ud til fjerde omgang uden tandbeskytter. (Det blev rettet efter få sekunder af omgangen)

Lad os se det positive i det. Kim ved nu at han gå otte hårde omgange hvor der virkelig bruges kræfter i clincherne uden at vise svaghedstegn, og der kom ikke nogen skader i kampen. I sådan noget roderi ser man ofte at bokserne støder hovederne sammen, det skete også en del gange i denne kamp, men heldigvis uden skader.

Desværre viste TV2 ikke Vinni Skovgaards kamp i fuld længde. Jeg ville gerne have set den igen for den var meget svær at score. Vinni ramte med de fleste stød, mens den spanske dame til gengæld ramte med de hårdeste. Så skal man vurdere hvad man synes vægter mest, og sidedommerne var ikke langt fra hinanden. 2 gange 77-75 og en gang 76-76. Det er bare en omgang der skiller dommerne. Vinni styrede kampen fint fra start, men senere i kampe blev hun ramt for meget og virkede rådvild når hun blev ramt rent..

Somme tider føler trang til at bande rigtig groft. For #¤%&& var det da irriterende at Allan Vester blev skadet op til stævnet i Kjellerup. Hector Camacho Sr. var lige moden til at blive plukket, og jeg tror at en Allan i topform ville have været alt for hurtig for den ældre herre. Nu tabte Camacho til Saul Duran som er ”way over the hill” men ikke har det fjerneste at bringe med sig hvis han skal bokse i udlandet. Der røg den store chance for Allan.

Jamen så har vi vel kun Allan Vester mod Christian Bladt tilbage om det danske mesterskab i let-mellemvægt – Hører du efter Sauerland?

Efter de næsten sædvanlige tumulter er det ved et lille kunstgreb lykkedes at få stævnet på lørdag i Herning til at blive afviklet uden flere problemer. Ved at overføre Rudy Markussen til Østrigsk licens, og lade resten af kampene foregå under dansk supervision er der kommet midlertidig ro på igen. Skrækscenariet var hvis alle bokserne og dermed stævnet skulle bokses på Østrigsk licens. Det havde betydet at dansk officials, kampledere og sidedommere ville blive overflødige ved kommende danske stævner.

Jeg glæder mig meget til at se Rudy Markussen igen. Sommetider så man ikke meget til ham, han havde det med at gøre sig hurtigt færdig. Jeg tror at jeg så ham live sidst ved et stævne her i Århus hvor han blæste Hacine Cherifi omkuld på omkring et minut. Den stakkels franskmand fik ikke et ben til jorden. Nu venter der en anden franskmand på ham, nemlig Christophe Karagoz. Hans rekordliste ser ikke overvældende ud, men mange af hans nederlag er kommet tidligt i karrieren. I de sidste kampe er Karagoz blevet mere stabil og jeg tror at han kan give Rudy en hård kamp. Hvis Rudy er lige så god som han var før hans mere eller mindre tvungne pause, tror jeg at han kan stoppe Karagoz i en spektakulær kamp.

Jeg er meget spændt på at se Kim Poulsen bokse over 8 omgange mod ungareren Zsolt Nagy. Igen er det et spørgsmål om en rekordliste der ikke yder en bokser fuld retfærdighed. Nagy er en god bokser der kan passe på sig selv og han har været over både 10 og 12 omgange før, hvor det er Kims første kamp over 8 omgange. Jeg ved godt at hans forrige kamp mod Obote Ameme var sat til 10 omgange, men Kim blæste ham så hurtigt ud at det slet ikke blev aktuelt. Det bliver meget interessant at se hvor meget Kim har udviklet sig siden sidst, og jeg tror at han kan lære meget af denne kamp. Han skal nok vinde kampen, men om det bliver på point eller ved at stoppe Nagy sent tør jeg ikke spå om.

Det er en glimrende og tilskuervenlig hal i Herning. Anders Vester afholdt et stævne der engang hvor det gik lidt skidt for hjemmebokserne. Allan Vester fik en øjenskade af en skalle og da det var før man havde opfundet tecnical draw begrebet, tabte han på rsc. Jesper Kristiansen blev regulært knock outet og Anita Christensen tilbragte en stor del af natten på skadestuen med en beskadiget finger.

Jeg har lige været en tur på Malta, og da jeg stod på havnefronten i Sliema og ventede på den lille færge til Valetta faldt mit øje på en opslagstavle hvor der hang en stor plakat for et boksestævne. Den måtte jeg hen og se på. Hovedkampen var en kamp om ”Mediterranean title” i mellemvægt mellem ”The Razor” Rodger Campbell og ”Super” Scott Dixon. Hvad der så ellers kvalificerer to englændere/skotter til at bokse om den titel. Men hovsa, ham Scott Dixon kunne jeg da genkende ansigtet på. Det er den Scott Dixon der trak sig tilbage i 2004 og inden den tid havde været i Danmark hvor han havde tabt til Michael Rask og Anders Styve. Det vil sige at det stævne er Un-licenced boksning så det klodser til noget. Ingen af de andre bokseres navne kan jeg finde på Boxrec.com, men et par af ansigterne på plakaten virker bekendte, så de kan have skiftet til et kunstnernavn. Jeg ved ikke hvor mange kampe Scott Dixon har haft efter han stoppede sig officielle karriere, men han var 27-10-3 da han havde sin sidste kamp. Han er nu 36 år og bør være voksen nok til at passe på sig selv, men jeg har set nogle bånd fra Un-licenced stævner i England og både kvaliteten af officials og sikkerheden for bokserne lader meget tilbage at ønske. Ved et stævne virker en kendt speaker fra ”Eurosport” som kampleder, og det er jeg ikke helt tryg ved.

Nu kommer det helt dobbeltmoralske: Hvis stævnet var afholdt mens jeg var på Malta – Var jeg så gået hen at se det? Ja, vel var jeg så! Jeg havde nok fået ballade med fru Woller, men det havde jeg jo måttet døje med.

Englænderne har ikke eneret på at arrangere små bokseturneringer der afgøres på samme aften. I Nicosia på Cypern har der været en sværvægsturnering hvor man havde otte sværvægtere fra Østeuropa til at kæmpe tre omganges kampe mod hinanden. Sejrherren blev Maris Breidis fra Letland. Publikum fik smæk for skillingen da fire af de syv kampe endte før tid, endda tre af dem i første omgang.

Der har ellers ikke været professionel boksning på Cypern siden 1999 hvor der var et enkelt stævne også i Nicosia. En af hovedkæmperne var belgiske Pascal Montulet som har besøgt Danmark flere gange. Denne gang tabte han dog en 10 omganges kamp om en WBF International titel.

Selvfølgelig er Mikkel Kesslers kamp mod Carl Froch noget meget stort, men helt ærligt glæder jeg mig meget mere til 15. maj. Kesler v Froch er en såkaldt ”Mega-Event”, men jeg vil meget hellere til et godt gedigent boksestævne i stedet for den store kendisparade ved ringside.

Sauerland har nu annonceret hvad der formodentlig er hovedkampen mellem Rudy Markussen og den multinationale Ilir Mustafa. Ilir er Albaner født i Serbien, men er nu bosat i Italien. Her har han bokset flere kampe om lidt suspekte ”Mediterranean titler”, men han er en ganske udmærket bokser som nok skal vise os om Rudy har en fremtid i boksningen efter sin lange pause. En direkte fællesnævner mellem Rudy og Iler er Danilo Häussler som Rudy slog på point, mens Ilir blev stoppet i fjerde omgang, men det er så langt tilbage som 2002.

Med yderligere Kim Poulsen, Kasper Bruun, Vinni Skovgaard og Patrick Nielsen i kamp, kan det blive en rigtig god aften i Herning 15. Maj.

I starten troede jeg at det var en avisand, men det er åbenbart fakta at Hans Henrik Palm ikke vil betale Mads Larsen for kampen i Århus mod Brian Magee. Jeg fatter ikke en meter af hvad der foregår. I min verden havde Palm for lang tid siden enten udbetalt lønnen til Mads, eller hvis der var tvivl p.g.a. den positive dopingprøve, havde han deponeret pursen ved DPBF. Det er DPBF der har en sag med Mads Larsen, ikke Palm. Nu er sagen gået til advokater, men var det ikke meget nemmere hvis

Mads bare gik til sin ”Fagforening” DPBF og bad dem om at inddrive pengene. Mads betaler for en licens i forbundet, og kan helt klart forvente at de vil varetage hans interesser over for en promotor der ikke vil udbetale hans løn.

Mads Larsens dopingsag var kørt højt op i starten, men faldt til jorden med et brag da det viste sig at være i den absolutte småtingsafdeling. Indiskutabelt står Sibutramin på den forbudte liste, og så må man ikke indtage det under nogen form hvad enten det hjælper eller ej. Man skal vare sig for mange slankemidler og i øvrigt kan der ikke advares nok mod forskellige kosttilskud som kan købes på nettet. Jeg tror ikke at Mads har snydt med vilje, men han har været uforsigtig og skal have en eller anden symbolsk straf. Giv ham en bøde på 10000 kr. og tre måneders karantæne (hvor han ikke ville være i ringen alligevel), og lad så det være godt.

Men se så at få udbetalt hans løn for kampen, ellers risikerer vi at dansk professionel boksning ophører. Hvis det kommer til en sag mellem Palm og Mads Larsen er der kun juridisk vinder, og hvis taberen gud forbyde det ikke kan betale, kan man ende med at ansvaret overgår til DPBF og har de så mange penge?

En af tidens bedste kampledere døde i sidste uge i en alder af 90 år. Arthur Mercante synes at have været kampleder altid. Boxrec har hans første hovedkamp i 1956, og på det tidspunkt må han have været kampleder i adskillige år. Han har haft ledelsen af nogle af de største kampe i boksehistorien: Floyd Pattersons sejr i den anden kamp mod Ingemar Johansson, hvor Floyd som den første i historien genvandt sværvægtskronen, Joe Frazier – Jerry Quarry 1, ”Fight of the Century” mellem Joe Frazier og Muhammad Ali, og den meget omdiskuterede tredje kamp mellem Muhammad Ali og Ken Norton. Jeg kan ikke erindre at Mercante nogensinde har tabt hovedet under ledelsen af en kamp. Han var myndig og kontant og bokserne havde respekt for ham. Da det alt for tit skete at dårlig tape løsnede sig og flagrede når bokserne slog, begyndte Marcante at have en lille saks i lommen. Så klippede han den løse stump af i stedet for at der blev spildt tid med at tape handsken om i hjørnet mens omgangen var i gang. Arthur Mercante blev næsten altid brugt som referee, men han virkede enkelte gange også som sidedommer. Ved en enkelt lejlighed fungerede han som sidedommer mens hans søn Arthur Mercante Jr. ledede slaget i ringen. Også sønnen har været en god og respekteret kampleder i mange år.   

Mens Mikkel Kessler er nået til et punkt hvor en vigtig kamp kan sætte karrieren tilbage på skinner er hans gamle modstander fra hans første VM kamp Manuel Siaca nået til vejs ende. I 2004 stoppede Mikkel Siaca efter 6 omgange og vandt WBA titlen, og sidenhen har Siaca kun haft seks kampe. Siaca har gode minder fra Australien hvor han har vundet en pointsejr over Anthony Mundine, men i forgårs gik det helt galt, da han blev stoppet i tredje omgang af Danny Grren. Det var Greenes første forsvar af den IBO Cruiservægt titel han vandt mod Roy Jones, men hvad Manny Siaca har at gøre i Cruiservægt må stå i det uvisse. Mon ikke det var sidste gang vi så ham i ringen?

Da jeg startede med at interessere mig for boksning, så man helt anderledes på begrebet alder. Boksere var på deres højeste mellem 22 og 26 og herefter gik det tit hurtigt ned ad bakke. I de lette vægtklasser var man gammel som 30 årig, mens sværvægtere modnede senere og kunne holde til de var 32-33 år. Eksempelvis trak Rocky Marciano sig tilbage som 32 årig, og Joe Louis blev anset for alt for gammel da han forsøgte comeback som 36 årig. Herhjemme havde vi Jørgen ”Gamle Hansen” som var helt unik ved at blive ved med at bokse til han blev 39 – Og han blev bedre og bedre med alderen.

Så kom perioden med de gamle sværvægtere som ikke kunne holde op med at bokse. Larry Holmes stoppede først ved de 51 og George Foreman som 48 årig. Foreman nåede at få æren som den ældste verdensmester nogensinde, men heldigvis fik man aldrig arrangeret kampen mellem de to om veteran verdensmesterskabet. Det ville have været en skændsel. De kunne have bokset en kanonkamp sidst i halvfjerserne, men 20 år senere ville det kun have haft værdi som kuriositet.

På samme måde er det ved at blive med Evander Holyfield. Han er nu blevet 47 år, men skal nu møde den 41 årige Francois Botha om den totalt værdiløse WBF titel. Angiveligt kan kampen sælges i USA på PPV, guderne må vide hvorfor? På den anden side er der stuvende fuldt hus når nogle steroid oppustede wrestlere optræder i ringen med noget man med et halvt øje kan se er show. Endnu et eksempel på boksere der bliver ved alt for længe er Roy Jones Jr. Hvis han havde trukket sig tilbage som 34 årig i 2003 efter den første kamp mod Antonio Tarver ville han i dag være på næsten alles top 10 liste over bedste boksere nogensinde. Han var totalt suveræn og havde kun et enkelt nederlag på en irriterende diskvalifikation i den første kamp mod Montell Griffin. Roy ramte Griffin mens han var i gulvet. Det var ikke så overlagt som Arthur Abrahams for nyligt, men der var ikke andet at gøre end at udråbe Griffin som vinder. Montell Griffin havde en særlig evne til at få folk til at se dårlige ud, men i returkampen viste Roy Jones hvor skabet skulle stå ved at knock oute Griffin i første omgang. Jones var uhyggelig god og i en kamp stiller han sig med ryggen mod tovene og holder begge hænder på ryggen. Modstanderen, som jeg desværre ikke lige kan huske navnet på, slår flere gange efter Jones helt ubeskyttede hoved, men Jones ruller og dukker smilende fra det hele og affyrer så en højre helt omme fra ryggen, og det var så den kamp! Desværre fortsatte Roy karrieren og har lidt en stribe ydmygende knock out nederlag mod Antonio Tarver, Glen Johnson og Danny Green. Boksere som han i sine velmagtsdage havde klaret med lethed. I lørdags havde han så en såkaldt revanchekamp mod Bernard Hopkins og tabte efter 12 omgange. Jeg har ikke set kampen, og ønsker det egentlig heller ikke. Jeg foretrækker deres første kamp som de boksede for 18 år siden. Det var nemlig en god kamp!

En af Roy Jones modstandere skal lige nævnes. Glen Johnson, han er også blevet 41 år, men han nægter at blive gammel. For to måneder siden knock outede han Yusaf Mack og så rigtig godt ud i den kamp. I karrieren har han tabt 12 kampe på point, men han har haft sin store del af tvivlsomme dommerkendelser der er gået den forkerte vej. Det eneste nederlag han fuldt anerkender er mod Bernard Hopkins, der fik han også virkelig tæv. Johnson har to tætte points nederlag mod Chad Dawson, men sejren over Mack var i en IBF title eliminator, så vi kan risikere at se den gamle veteran i endnu en titelkamp.

Jeg er meget spændt på tilskuertallene til stævnet i Herning om 14 dage. Udover selvfølgelig hovedkampen mellem Mikkel Kessler og Carl Froch, er der endnu ikke noget der appellerer til det danske publikum. Man ønsker åbenbart at få ryddet lidt op i talentmassen siden man lader 4 ubesejrede boksere mødes i to 8 omganges forkampe. Rigtig gode matchninger, men de har ikke den fjerneste interesse for den almindelige danske boksefan. Også spændende hvor mange fans Carl Froch har med fra England. På internationale boksefora har hans fans brokket sig i månedsvis over at kampen ikke blev afholdt i København. Der er englændere der har skrevet at de ikke engang kan finde Herning på et landkort.  

Hurra, så var der boksning igen i Danmark. Anders Vester indviede den nye hal i Kjellerup med et godt stævne. Ærgerligt var det med de to afbud som gjorde at der var lidt for lange pauser mellem kampene, men så fik man tid til at snakke med andre boksefans man kender. Den nye hal var fremragende til boksning, så der kommer vi da gerne igen. Eneste anke var at ølpriserne var så lave at der blev lang kø ved toiletterne. Muligvis er der flere toiletter på stedet der bare ikke er blevet færdige endnu, ellers får de et problem hvis der er fuldt hus med 3500 tilskuere. Vi var vel 12-1400 tilskuere og det var pænt, hvis Allan Vester – Hector Camacho kampen ikke var blevet aflyst havde vi utvivlsom været en del flere.

Før kampen havde jeg bange anelser om Anita Christensens come back, men det gjorde hun til skamme ved at bokse en rigtig god kamp mod Kaliesha West. Fra starten var det Anita der bestemte og lagde pres på Kaliesha, men til slut i kampen var det amerikaneren der scorede mest. Wests højre så ikke ud af alverden, nærmest som om den blev ”lagt” ind uden kraft, men hendes venstre hook så giftigt ud. Da kampen sluttede, havde jeg 5 omgange til Anita, 4 til Kaliesha West og en omgang med et stort spørgsmålstegn, så med tre danske sidedommere regnede jeg med at Anita lige akkurat kunne få en point sejr. Sådan skulle det ikke gå, dommerne var eksemplarisk upartiske og dømte 95-95, 95-95 og 96-94. Så det blev uafgjort og det synes jeg amerikanerne skal være godt tilfreds med. Sidedommerne skal have ros for at de ikke dømte en eneste omgang uafgjort, ikke alle omgange var nemme at score fordi Kaliesha i lange perioder ikke rigtig lavede noget, for så pludselig at komme med nogle serier sidst i omgangen.

At Robert Osiobe ikke havde været i kamp i to år kunne man ikke se på ham. Selvfølgelig var det ikke nogen skræmmende modstander han havde i ungareren Csaba Toth, men Osiobe fik det til at se let ud. Toth gjorde hvad han kunne, men han blev simpelthen kørt over og kamplederen stoppede kampen på det helt rigtige tidspunkt før Toth led overlast.

Dagens mand var uden diskussion Christian Bladt. Hans irske modstander Gary Young havde flot rekordliste på 18-1 og kan bokse rigtig pænt, men i stedet gjorde han det eneste han ikke måtte gøre nemlig at gå i slagsmål med Christian. Der er ikke noget Christian elsker som et godt slagsmål, så han må have troet at det var juleaften igen da han ser Young komme farende nærmest uden parader. Afslutningen var perfekt. En ikke særlig hård venstre-højre til hovedet for at få Young til at hæve paraderne og så et venstre hook lige i leveren. Allerede da skotten rammer gulvet er vi klar over at det var forbi. Jeg stod ved ringside og fik helt ondt i maven, så hvordan har det så ikke været for Young? Jeg er glad for at det ikke var Kurt Thyboe der kommenterede, jeg tør slet ikke tænke på hvad han ville have sagt når han først havde fået hostet færdig.

Brian Knudsens kamp mod Janos Olah blev ikke vist på TV, så det var kun os i hallen der fik dramaet med da Brian der ellers let styrede kampen pludselig blev ramt af en højre i tredje omgang i gik i gulvet. Brian så noget stivbenet ud da kamplederen nåede til 8, men klokken lød inden Olah kunne nå at følge chancen op. I denne kamp er jeg ikke helt tilfreds med to af sidedommerne. Okay, de fandt den rigtige vinder, så ingen problem der. Det jeg anker over er at to af dommerne har Brian Knudsen som vinder med 58-55, og det kan kun betyde at de gav tredje omgang til Olah med 10-8. Brian havde styret den omgang med lethed, og Olah rammer stort set kun med den højre der sender Brian i canvassen. Hvis der ikke havde været et knock down havde Brian vundet omgangen med 10-9, men nu fik ungareren den i stedet med 10-8. Det vil sige at han fik tre point for et eneste stød, det kan jeg ikke få til at passe. Jeg er parat til at acceptere at en bokser der scorer et knock down skal vinde omgangen, men i dette tilfælde skal det så ikke være med mere end 10-9. Det opfattelse havde den tredje sidedommer også for han dømte kampen 59-55.

Der synes ikke at være nogen ende på dramatikken i ”Super-6” turneringen. Andre Dirrell fik det til at se let ud sådan som han udboksede Arthur Abraham, men alligevel var der spænding til det sidste da Abraham vanen tro begyndte at lægge pres på sin modstander sidst i kampen. I tiende omgang måtte Dirrell en tur i gulvet, selvom kamplederen troede at han gled. Det kunne have været en bjørnetjeneste han gjorde Dirrell ved ikke at give ham de otte sekunders pause, for pointmæssigt var Dirrell så langt foran at et mistet point var helt uden betydning. Så havde Abraham to omgange til at stoppe Dirrell, og vi har før set hvad han kan gøre sidst i en kamp, men så smed han det hele væk ved at slå på Dirrell efter han var gledet og helt klart lå på gulvet. Jeg giver ikke en bønne for tyskernes protester bagefter, om Dirrell spillede skuespil eller ej er ligegyldigt. Slår man på en mand der tydeligt ligger på gulvet er det UD. I en hidsig slagudveksling op ad tovene kan det være svært for den angribende bokser at se om modstanderen dukker dybt eller om han faktisk har et knæ i gulvet. Det var ikke tilfældet her, Dirrell var tydeligt nede og Abraham tøvede et øjeblik inden han slog ham. Det er muligt at det var ren og skær frustration der fik ham til at gøre det, men der er intet at diskutere om.   

Noget helt andet er at resultatet skabte meget mere spænding om ”Super-6”.

Det var dog kreperligt at Allan Vester skulle blive skadet før stævnet i Kjellerup. For det første vil det skade billetsalget, og for det andet er jeg stensikker på at Allan ville vinde. Allan havde fordel af højde, rækkevidde og hurtighed, Camacho kun af erfaring og formodentlig større vægt. Camacho var virkelig en af gulddrengene i boksning, men vi skal huske på at hans storhedstid var for 20 år siden. Jeg skal lige gøre opmærksom på at da Camacho debuterede som professionel var Allan kun tre år gammel. De gav mig lige et ”Tankeflash”: Floyd Patterson var kun fire år gammel da Archie Moore blev professionel, og dengang sejrede ungdommen da de mødtes. Ikke at de to kampe kan sammenlignes direkte, det var kun en strøtanke.

Anita Christensens kamp mod Kaliesha West er for mig fuldstændig umulig at forudse. Kaliesha har bokset sine kampe på hjemmebane mod ikke særligt frygtindgydende modstandere, og mon ikke Ada Velez endnu engang har følt sig bortdømt da hun kun fik en uafgjort mod hende. Som jeg ser det drejer det sig om hvilken Anita der dukker op til kampen. I sine sidste kampe virkede hun famlende og usikker på sig selv og havde derfor problemer med at holde modstanderen på afstand. Hvis det er den gamle Anita der dukker op som virkelig slog på modstanderen, navnlig med et solidt venstre hook, så kan hun spænde endnu et bælte om livet. Det er muligt at kamplederen ikke så det, men jeg stod helt nede ved ringside da Anita slog Ada Velez i gulvet med det dejligste venstre hook man kunne ønske sig at se. Hvis man kan genfinde det slag der slog den ”Lille seje satan” i gulvet, så er der stadigvæk muligheder selvom man er blevet.. Ups man nævner ikke en dames alder, endnu værre – Sæt der var nogen der nævnte min.

Vi behøver ikke være bange for hvilken Christian Bladt der møder op. Han kommer for at give sin modstander ”Nogen på hovedet”. På papiret ser han modstander Gary Youngs rekordliste flot ud. Hans rekordliste siger 18-1 med 8 sejre før tid, men det er kun de svageste modstandere der er blevet stoppet og for det meste på rsc og ikke knock out. Til gengæld er der problemer med hans eneste nederlag, han tabte på knock out til en mand der vandt sin første knock out sejr. Tag ikke fejl af at der står rsc1 i Boxrec.com, det var et 100% knock out. Colin McNeill ramte Young præcist og så besvimede Young altså bare så kamplederen kaldte hjælp i ringen. Okay, den slags sker bare og heldigvis var Young helt okay kort efter. Desværre kan Smoking Christian Bladt ikke drage nogen paralleller til det der skete, da McNeill er højrefods bokser, og det var måske lige det der gik galt for Young. Young ser ud til at være en god solid engelsk bokser, han kan og vil noget, og det bedste ved ham er at han kan besejres af en mand som Christian som er parat til at gøre det til en kamp om hvem der har det største hjerte.

Som en sidebemærkning har det i en del år undret mig at vi ikke længere ser så mange engelske boksere herovre. Hvis vi ser på Søren Søndergaard, Mads Larsen, Brian Nielsen, Johnny Bredahls rekordlister ser vi at Mogens Palle brugte mange engelske journeymen som modstandere i deres første kampe, og det var en fremragende idé. Det var gode solide boksere med mandsmod og masser af tatoveringer og de kom ikke for at lægge sig ned frivilligt. Okay, en del af dem kom ned at ligge, men det gjorde absolut ikke uden kamp. Siden hen fik vi desværre importeret nogle fyre fra Mellemamerika, Mexico med videre der udover var jet-jagged også kikkede efter det mest bløde sted i ringen de kunne lægge sig ned på. Siden hen kom så de amerikanske boksere der fik 100 dollars pr. omgang de skulle bokse incl. naturligvis transport, ophold, forsikringer, o.s.v. Kvaliteten faldt længere og længere ned. Da dansk TV lang tid senere lavede to programmer om Mogens Palle koncentrerede man sig om danske journalister skulle have set igennem showet og skrevet såkaldt dybdeborende artikler om ”Dansk boksesvindel”. Ak-ja, Ak-ja, Sådan er der så meget. Da man lavede de to Mogens Palle TV – Programmer, havde man chancen for at lave noget virkelig godt, men valgte den sikre vej at lave noget middel-mådigt. Man havde indtil flere boksere, managere, mv., der snød med hvem der var hvem. Og hvad så! Der var flere muligheder med et vist antal boksere som havde flere navne, men så vidt jeg ved har man altid i Danmark bestilt ”Vinderen”. Danske boksere har vundet over flere af dem, nogen af dem efter en hård kamp. Det havde ikke været nødvendigt hvis man havde bestilt ”Taberen”, så havde han bare pænt lagt sig ned efter 20 sekunder. Hvis man ser sig nøjere om kan man se hvilken bokser man bestilte ud fra navnet, Team Palle bestilte jo ikke en vis hr.Strickland. Selvom han også sagtens kunne bokse hvis han var betalt for det.     

En af de bøger jeg sidst købte på Amazon.com som ikke kan anbefales nok angående boksebøger, var en bog om min gamle favorit Thomas Hearns. (Hvorfor pokker findes der ikke en god udgave af hans kamp mod Pipino Cuevas?) Mens jeg læste i bogen kom posten med en stak dvd´er og på en af dem var unge Ronald Hearns kamp mod Harry Joe Yorgey. Det var en grim en, nej hvor unge Hearns blev knock outed, jeg håber at han kan komme tilbage fra den. Ligesom faderen var det ligesom om benene blev væk under ham.

Det er sjældent at jeg er blevet så overrasket som da jeg første gang læste at Allan Vesters modstander ved stævnet i Kjellerup bliver Hector Camacho. Min første tanke var: ”Det var sat..s, de må da mene junior”, men så lidt senere så: ”Ja, hvorfor egentlig ikke?” Jeg er overbevist om at Camacho Senior kan sælge mange flere billetter end junior. Han har en flot rekordliste der er fyldt med kendte navne, ingen dumme nederlag og karisma mangler han i hvert fald ikke. Hvis man kikker ned over hans rekordliste har han udover en ligegyldig tecnical decision kun tabt til Oscar de la Hoya, Felix Trinidad, Julio Cesar Chavez og Greg Haugen alle på points. Nederlaget til Haugen (som i sin tid knock out besejrede Gert Bo Jacobsen) var på en split decision hvor det smart lykkedes Haugen at få Camacho til at forløbe sig så han fik fratrukket et point. Da de mødtes i ringen midte til start at sidste omgang ville Haugen ikke løfte handskerne til det traditionelle ”Touch gloves”, men grinede i stedet Camacho lige op i ansigtet. Camacho blev sur, stak Haugen en på kassen og blev fratrukket lige det point der gjorde at han tabte kampen. I revanchekampen tøjlede Camacho sit temperament og vandt fortjent på point. Der er masser at store navne som Camacho har besejret gennem tiderne: Sugar Ray Leonard, Ray Mancini, Howard Davis, Bazooka Limon og Roberto Duran bare for at nævne nogle få.

Det forvirrer mig lidt at kampen skal bokses i mellemvægt. Jeg ved godt at Camacho har bokset i mellemvægt i mange år, men det skyldes snarere manglende vijle for han har bokset de sidste to kampe i Let-mellemvægt, og hvis man ser på hans sidste kamp mod Ramon Campas hvor hans vægt bliver opgivet til 154 lbs, ligner han en der godt kunne smide et par pund mere. Kampen mod Campas endte uafgjort og det skal Camacho være mest glad for. Campas smilede bare af resultatet og takkede for kampen, han har bokset over 115 kampe så han har set det hele før. De to gamle kæmper boksede otte ganske udmærkede omgange og det var tilskuerne glade for, for det meste af forkampene var noget skrammel. Man startede ud med to debutanter i Cruiservægt. Den ene var så fed at det hele blævrede når han bevægede sig rundt i ringen. Hvis han havde været rigtig i form kunne han have bokset i Weltervægt. Han blev naturligvis stoppet i første omgang. Den bedste forkamp var en kvindekamp mellem to fjervægtere og endte i et rigtigt knock out i første omgang. Taberen har da heldig vis ikke tabt modet og har ifølge Boxrec.com haft fire kampe med 3-0-1 siden nederlaget. Som altid skal man tage Boxrec med et lille gran salt. Der står at Amanda Serrano vinder på knock out efter 2 minutter og 43 sekunder af første omgang. Det er lidt svært da kampen som alle kvindekampe var over 2 minutters omgange.

Hector Camacho er højrefodsbokser, men Allan havde ikke problemer med George Scott i sin tid, så med den rigtige sparring op til kampen bør det ikke være et problem. Der er jo ingen der siger at Allan skal komme ind på en vægt der er højere end han selv finder rigtig, og selvom han giver et par kilo væk til Camacho har Allan stadig højde og rækkevidde på sin side.

Der er også valgt hårde modstandere til Anita Christensen og Christian Bladt. Kaliesha Wests rekordliste på 11-1-1 ser imponerende ud, men når man gransker den lidt nærmere har hun kun haft en kamp over 8 omgange, og det var den hun tabte. Anita har 6 gange bokset over ti omgange, så hun ved meget mere om sig selv end Kaliesha som skal lære at pace sig selv for første gang til 10 omgange. Christian Bladts modstander har en imponerende rekordliste på 18-1, men er ikke særligt hårdtslående med kun 8 sejre før tid. Til gengæld er hans nederlag på rsc i første omgang mod en mand der kun havde en knock out sejr i 9 kampe da de mødtes. Sådan sker der så meget i den branche, en rigtig træffer kan vende nederlag til sejr selv i sidste omgang.

At avisoverskrifterne kaldt Mads Larsen for doped, var måske lige at stramme den. Vandrivende midler er jo ikke ligefrem præstationsfremmede, men hvis de står på den forbudte liste skal det jo respekteres. Det vil i øvrigt sige at vi er over 10% af den danske befolkning der er dopede. Næsten al blodtryksmedicin indeholder vanddrivende midler, og for højt blodtryk er nærmest en folkesygdom i Danmark. Angående Mads Larsen, skal vi så ikke lige vente med at dømme eller fordømme til vi kender resultatet af B-prøven.

Det er lige blevet offentliggjort at Martin Kristjansen er blevet udpeget som officiel udfordrer til EU titlen i letvægt som indhaves af spanieren Hoang Sang Ngyuen. Der kommer næppe danske bud på kampen, så mon ikke Martin skal en tur til Mallorca. De to andre gange han har bokset på udebane har han tabt, men er bestemt ikke faldet igennem, så der er absolut sejrschancer i den kamp.  

Der er endnu en måned til vi skal til Kjellerup, og to måneder til Kesslers kamp i Herning, men i den kommende week-end er der Jyske Mesterskaber i Århus. Det har jeg været til de sidste 10 år i træk, så der er ikke grund til at bryde en god tradition. Vi ses!